Vi bruger cookies til at huske dine indstillinger og indsamle statistik, der kan være med til at forbedre hjemmesiden. Læs mere om cookies på fsb.dk

Betaling på ejendomskontoret

Betaling på ejendomskontoret

Skal du betale for fx leje af fælleslokalet, ekstranøgler eller vaskerikort på ejendomskontoret, kan du enten bruge MobilePay på din mobiltelefon eller overføre penge via banken. Ejendomskontoret tager ikke imod kontanter.


Sådan betaler du med MobilePay
MobilePay telefonnummer til ejendomskontoret: 51 35 68 92

• Åbn MobilePay på din mobiltelefon. Har du brug for hjælp til at installere MobilePay på din telefon, hjælper ejendomskontoret gerne.

Læs beskrivelse af hvordan du installerer MobilePay på din telefon 

Der er 2 forskellige måder, du kan overføre penge i MobilePay. Enten kan ejendomskontoret anmode dig om et beløb, eller du kan selv overføre et beløb. Hvis ejendomskontoret gerne vil anmode dig om et beløb, hjælper de dig.

Hvis du selv skal overføre beløbet, kan du se her hvordan:

• Indtast beløb.

• I feltet ’Skriv besked’ skriv dit lejernummer eller din adresse. Skriv kort, hvad din betaling drejer sig om (spørg ejendomskontoret, hvad de gerne vil have, at der skal stå i beskeden).

• Send pengene til ejendomskontorets telefonnummer (se overfor).

• Vis kvittering på din telefon til medarbejder på ejendomskontoret, som nu kan se, at din betaling er gennemført.

Betaler du via MobilePay uden at henvende dig på ejendomskontoret, vil vi meget gerne have besked. Send derfor en mail til ejendomskontoret, om at du har overført penge via MobilePay, og hvad du har betalt for.


Sådan betaler du med en bankoverførsel
Kontonummer til ejendomskontoret: 9444-11013104

• Overfør beløb via din Netbank eller i din bank.

• Skriv dit lejernummer eller din adresse i kommentarfeltet (spørg ejendomskontoret, hvad de gerne vil have, at der skal stå i kommentarfeltet.


Hvorfor kan du ikke betale med kontanter?
Rigtig mange mennesker har i dag MobilePay på deres telefon. Det er derfor en nem måde at modtage eller udbetale penge. Samtidig bliver risikoen for indbrud og røveri markant mindre, når ejendomskontoret ikke opbevarer kontanter.