Vi bruger cookies til at huske dine indstillinger og indsamle statistik, der kan være med til at forbedre hjemmesiden. Læs mere om cookies på fsb.dk

Spørgsmål/svar om nye tv-pakker og tv-aftalen med YouSee

Spørgsmål/svar om nye tv-pakker og tv-aftalen med YouSee

05. december 2016

Fælledhaven har fået en ny tv-aftale med YouSee. Her kan du læse en række spørgsmål og svar om den nye aftale, og hvad den betyder for dig. 

 

Hvor kan du få hjælp til tv-pakker og fjernsynskanaler?

Fra 1. januar er det YouSee – og ikke fsb -  der skal hjælpe alle beboere med tv og tv-programmer.


 

Hvorfor skal du have nye tv-pakker?

Folketinget har vedtaget en lov om frit-tv-valg. Det betyder, at fsb måtte opsige alle gamle tv-aftaler og indgå nye aftaler med YouSee. Det giver beboere en større valgmulighed og betyder, at alle beboere i den første uge af januar 2017 skal tage stilling til, om de vil have en tv-pakke, og hvor stor den skal være.


 

Hvad gør du, hvis du ikke ønsker en tv-pakke?

Du skal ikke gøre noget. Hvis YouSee ikke får en tilmelding fra dig inden d. 25. januar 2017, vil de automatisk lukke for dit tv-signal derefter. Din betaling stopper derfor fra 1. januar 2017, og du har fremover ikke en tv-aftale med YouSee.

 

 

Hvad sker der, hvis du ikke når at vælge en tv-pakke inden 25. januar 2017?

Du kan sagtens tilmelde dig senere, men så skal du betale et tilmeldingsgebyr på 599,- kr. Hvis du tilmelder dig inden 25. januar, sparer du gebyret.

 

 

Koster det penge at ændre størrelsen på din tv-pakke på et senere tidspunkt?

Det vil være gratis at opgradere til en større tv-pakke, men hvis man på et senere tidspunkt vil gå fra en større tv-pakke til en mindre pakke, er der et gebyr på 399,- kr.

 

Er du i tvivl om dit tv-behov, kan det være en mulighed at starte med den mindste tv-pakke for at vurdere, om den eventuelt kan dække dit tv-behov.

 

Det er også muligt at supplere din tv-pakke med bland-selv-kanaler. Det kræver, at du lejer en tv-boks eller har en kortlæser i dit tv. Boksen kræver tv signal fra YouSee samt internetadgang.

 

Vær opmærksom på, at hvis du vil opsige din tv-pakke, efter du er blevet tilmeldt YouSees tv-pakker i januar 2017, kan det først ske efter 6 måneder. Reglen er, at du skal sende opsigelsen mindst 1 måned før, du vil sige op til den 1. - så husk at gøre det i god tid.

 

 

Hvorfor kan du se en masse ny kanaler nu?

I forbindelse med at din boligafdeling overgår til en ny tv-aftale med YouSee 1.1.2017, åbner YouSee løbende op for Fuldpakken for alle beboere i afdelingen. YouSee vil gerne give alle beboere mulighed for at se, hvad en Fuldpakke indeholder. Du vil som beboer ikke få en ekstraregning for det – heller ikke selvom du vælger tv-pakken fra i januar.

 

 

Du kan tilkøbe YouSee’s nye tv-boks for 30,- kr. om måneden.

YouSee’s nye tv-boks er et tilvalg og fungerer på mange måder som en videomaskine, hvor du kan sætte tv-programmer på pause, se gamle udsendelser, spole i dem mv. Desuden er tv-boksen – eller kort og kortlæser i dit tv samt tv-signal fra YouSee samt internetadgang– en forudsætning for, at du kan tilkøbe valgfrie TV-kanaler. Du kan selv vælge, om du ønsker at tilkøbe 10, 20 eller 36 tv-kanaler.

 

Tv-boksen koster 30,- kr. om måneden i leje samt et forsendelsesgebyr på 99,- kr. Du kan spare forsendelsesgebyret, hvis du køber boksen i en YouSee-butik.

 

 

Hvordan kommer betalingen for tv-pakken til at foregå?

YouSee vil fremover opkræve betalingen for tv-pakker således, at man skal betale et kvartal forud.

Den første faktura, du modtager fra YouSee, vil også indeholde betaling bagudrettet til den 1. januar 2017. fsb ved endnu ikke, hvornår YouSee’s udsender den første faktura, så du risikerer at modtage en faktura den 1. april 2017 og skal betale et kvartal bagudrettet samt et kvartal frem.

 

 

Hvad koster tv-pakkerne?

Prisen på tv-pakkerne er inklusive Copydan – i dine opkrævninger har det hidtil været adskilt i to beløb.

 

De nye priser er følgende:

Grundpakken koster 142,47 kr. pr. måned for 25 kanaler.

Mellempakken koster 344,58 kr. pr. måned for 35 kanaler.

Den fulde pakke koster 435,47 kr. pr. måned for 61 kanaler.

 

Tv-boksen koster 30 kr. pr. måned plus forsendelse. Forsendelsesgebyret kan spares, hvis du køber boksen i en YouSee-butik.

 

 

Valgfrie tv-kanaler

Med valgfrie tv-kanaler starter du med Grundpakken. Derefter er der frit valg blandt alle de andre kanaler, uanset om du vil have 10, 20 eller 36 ekstra kanaler. Det er en forudsætning, at du enten har YouSee’s tv-boks eller kortlæser i hvert fjernsyn, der skal vise de valgfrie tv-kanaler. Der kan være et gebyr for kortet.


 

Kan du selv vælge, om du vil have YouSee?

Det frie tv-valg betyder, at du som beboer kan sige ”ja” eller ”nej” til det indhold, som din boligafdeling har valgt at tilbyde gennem antenneanlægget. I din boligafdeling er det YouSee.

 

Du kan i stedet vælge fx at købe en digital stueantenne og se de gratis programmer fra BOXER (bl.a. DR1, DR2, DR3, DRK, DR Ramasjang og DR Ultra) eller streame tv fra internettet fra fx DR, YouTube, TV2 eller en udbyder som Netflix, HBO eller lignende.

 

Husk, at streaming-tv kræver en god internetforbindelse.

 

 

Hvor kan du følge med i, hvad der sker med tv-pakker?

fsb vil løbende lægge information på denne hjemmeside, blandt andet de breve der omdeles til dig som beboer. Men som udgangspunkt er det fremover YouSee, der hjælper dig med dine tv-kanaler, information om betalinger mv.

 

 

Her kan du læse mere om YouSee’s tv-pakker, bokse, bland-selv kanaler mv.

 

Generel information om YouSee og deres produkter 

Om tv-boksen

 

Kanaloversigt og bland-selv-kanaler

 

YouSee’s vilkår